Forstå 5G og hvordan det kommer til at påvirke din hverdag

Hvis du følger med i den nyeste teknologi, har du næsten utvivlsomt hørt om den nylige lancering af 5G netværket. Selv hvis du ikke ved det mindste om teknologi, har du nok alligevel lagt mærke til det lille symbol oppe i hjørnet på din smartphone, hvor der indtil nu har står 3G eller 4G.

Nu står der altså 5G, hvilket er en forkortet version af 5. generation, men det får altså betydning for meget andet end bare de få pixels oppe i hjørnet på din smartphone.

5G i hverdagen

Det er nemlig et tegn på en helt ny og anderledes generation af trådløst internet, der gør det betragteligt hurtigere at down- og uploade ting til internettet, lige meget hvor du befinder dig i verden. Derfor kommer den verdensomspændende opgradering til 5G også til, i hvert fald på sigt, at have en betydelig indvirkning på udviklingslande, hvor der indtil videre stort set ikke har været adgang til internettet.

Hvad er 5G? er dog så stort og bredt et spørgsmål, at det kan være svært at redegøre for i en enkelt, kort artikel. Specielt en, der ikke har en et særligt højt teknisk niveau. Der er trods alt en grund til, at vi har været igennem 4 mindre gode generationer, før vi er kommet til denne. Der ligger massevis af forskningstimer bag implementeringen af 5G, og teknologien er kompleks. Det eneste man absolut behøver at vide om 5G er dog, at det findes, og at det med al sandsynlighed kommer til at gøre vores liv bedre, hurtigere og nemmere.

En teknisk forståelse for 5G

Kunne man alligevel godt tænke sig at beskæftige sig med 5G i et mere teknisk omfang for rigtig at kunne gisne, hvilken indvirkning det kan have på vores daglige liv, kan det hurtigt forklares, at den største forskel mellem 4G og 5G består i hvilken frekvens på det elektromagnetiske spektrum, de befinder sig på. 5G foregår ved en væsentligt højere frekvens, hvilket netop er det, der gør det muligt at have et netværk med en væsentligt højere kapacitet, upload hastighed og downloadhastighed, så endnu flere kan få glæde af internettets goder. Vil du allerede nu have glæde af 5G på din smartphone, kræver det dog, at du investerer i en smartphone, der har den nyeste teknologi til faktisk at udnytte 5G bølgerne. Smartphones og streaming er dog langt fra de eneste ting, der kan se frem til betragtelige forbedringer takket være 5G. Alle de mange andre ting, der også er koblet op på netværket, hvad end det er selvkørende biler eller industriens robotter, kan også se frem til langt højere effektivitet til glæde for alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *