The daily Post.

Read daily news from Brooklyn.
READ OUR BLOG
18 jul 2025
Uncategorized Permalink

Predictive Maintenance

18. juli 2025

Hvad er predictive maintenance?
Predictive maintenance er kort fortalt en teknik, der bruger dataanalyseværktøjer til at opdage uregelmæssigheder i dine data, og på den måde kan det være med til at hindre omkostningsfulde fejl i ens udstyr og processer. Man vil reelt kunne spare en del penge, hvis man formår at forudsige når f.eks. en maskine snart risikerer at gå i stykker, frem for at man først opdager det, når maskinen er gået i stykker.

Hvis vi hopper et skridt ned i hvordan man kan forstå predictive maintenance, kan man sammenligne det med tre former for vedligeholdelse, som ses i en industriel kontekst; reaktiv -, forebyggende – og tilstandsbaseret vedligeholdelse.

Reaktiv vedligeholdelse refererer til reparationer, der udføres, når udstyret allerede er gået i stykker, for at bringe udstyret tilbage til normal driftstilstand. Hvis man anvender reaktiv vedligeholdelse i en produktion, er hverken sensorer eller digitale systemer der er i stand til at overvåge dit udstyr nødvendige og man er sikker på at reservedelene bliver brugt op. Konsekvensen af reaktiv vedligeholdelse er, at der vil være længerevarende nedetider og de fejl der opstår, kan potentielt skade systemerne.

Forebyggende vedligeholdelse udføres regel- og rutinemæssigt på dit udstyr og dine maskiner for at reducere risikoen for udstyrsfejl og uplanlagt nedetid. Igen er sensorer ikke nødvendige, og den uplanlagte nedetid er reduceret. Men ved at anvende forebyggende vedligeholdelse i sin produktion vil der være et overdrevet forbrug af både reservedele og tid brugt på vedligeholdelsen.

Tilstandsbaseret vedligeholdse er en strategi, hvor du overvåger dine maskiner/systemers faktiske tilstand for at afgøre, hvilken vedligeholdelse der skal udføres. Denne strategi dikterer, at vedligeholdelse kun bør udføres, når visse indikatorer viser tegn på faldende ydeevne eller kommende svigt. Det betyder du kan optimere brugen af dine reservedele og samtidigt begrænse nedetiden. Med denne form for vedligehold skal kan du opleve at indikatorerne ikke forudser en fejl, hvis ikke disse er opsat korrekt efter hvad du vil overvåge, og dermed er der stadig en risiko for fejlprognoser og dermed uønsket nedetid.

Hvordan virker predictive maintenance?
Predictive maintenance bruger historiske og realtidsdata fra forskellige dele af din drift til at forudse potentielle problemer, før de påvirker din drift.

Det første skridt er at fastlægge baselineværdier. Du skal overvåge en maskines betingede basislinje og indsamle data, før du installerer sensorer. På den måde er der, når du begynder at indsamle betingede data, noget som du kan betragte som “normale og velfungerende datasæt”. Disse datasæt bruges i sammenligningen af alt nyt data, hvor noget kan risikere at stikke udenfor. Derfra er det enkelt – hver gang maskinen fungerer uden for de normale parametre og datasæt, udløser sensorerne din protokol for predictive maintenance. Når det sker, vil du altså få af vide, når du aktivt skal reagere på noget.

Fordele ved predictive maintenance

Når predictive maintenance udføres der kun vedligeholdelse på maskinerne, når det er nødvendigt. Det vil sige, lige før der sandsynligvis vil opstå fejl. Dette medfører flere omkostningsbesparelser:

Minimering af den tid, hvor udstyret vedligeholdes
Minimering af de produktionstimer, der går tabt på grund af vedligeholdelse
Minimering af omkostningerne til reservedele og forsyninger
Det er en stor fordel – undersøgelser viser, at uplanlagt nedetid koster industriproducenter omkring 50 milliarder dollars hvert år!
Desuden kan predictive maintenance bruges til at lette logistikken ved at vedligeholde maskinerne på bekvemme tidspunkter – f.eks. uden for produktionstiden, eller mens det nødvendige personale er i nærheden. Endelig kan det også hjælpe indkøbsafdelinger ved at forudsige, hvilke reservedele der vil være brug for på hvilket tidspunkt.

De 5. steps til at implementere predictive maintenance

1. Ledelsen træffer beslutning:
I de fleste tilfælde bliver casen præsenteret for ledelsen inden predictive maintenance implementeres på fabriksgulvet. Derefter bliver maskinoperatørerne og vedligeholdelsespersonalet uddannet i at bruge den nye teknologi og så begynder den egentlige implementering.

2. Etabler baselines:
Vedligeholdelsesteamet fastsætter acceptable baselineværdier for de aktiver der skal have sensorer monteret.

3. Installation af Internet of Things (IoT)-enheder:
IoT-sensorerne bliver monteret på det systemkritiske udstyr. Det kan være en vibrationsmåler der monteres på en mekanisk del af systemet.

4. Opsætning og udvikling af IoT-system og dashboard:
IoT-enhederne skal forbindes til et IoT-system, hvor data indsamles, behandles, analyseres og i sidste ende bliver visualiseres i et dashboard.

5. Predictive maintenance i drift:
Inspektioner kan nu planlægges automatisk når baselineværdierne overskrides, og maskinoperatører og vedligeholdelsespersonalet kan vedligeholde deres produktion ud fra et databaseret grundlag.

12 jun 2025
Uncategorized Permalink

Onsite konsulenter

12. juni 2025

Hvorfor vælge onsite konsulenter frem for et udviklingshus?

Ofte står virksomheder overfor to dilemmaer som leder dem til at skulle hyre en konsulent ind. Det kan bl.a. være at man mangler kompetencer til at udføre en speciel opgave. Det kunne f.eks. være en IoT-opgave eller hvis en afdeling har meget travl i en periode, og derved ikke har brug for en ny ansat, men har behov for en ekstra hånd til at få løst opgaver i denne periode. Det er her vi kommer ind i billedet.

Vores konsulenter kan hjælpe med begge scenarier. Vi har også erfaret at nogle virksomheder gerne vil have produktionen så tæt på udviklingen som muligt. Det forstår vi godt, derfor tilbyder vi også onsite IT-konsulenter til udviklingen af jeres digitale projekter.

En udvikler lige ved hånden

Med en onsite konsulent, er udvikleren tæt på jer, men samtidig er han i stand til at trække på baglandets tekniske viden. Hermed har man også dygtige erfarne folk lige ved hånden når problemerne opstår.

Udover at have hjælpen lige ved hånden, så vil en onsite konsulent også være en del af jeres virksomhed, og komme tættere på jer og jeres værdier. Dette kan gøre en stor forskel i udviklingsprocessen, da konsulenten er i stand til at sætte sig i jeres sted og forstå jeres case på tættere vis.

Iterator IT står klar til at hjælpe dig

Vores IT-konsulenter har forskellige kompetencer, og I kan få softwarespecialister som både kan rådgive og specificere projekter for jer. Samt kan de udvikle IoT-projekter, applikationer og andet softwareudvikling i forskellige programmeringssprog. Konsulenterne er specialister indenfor de nyeste teknologier, og forstår at bygge nye digitale projekter op fra bunden, derfor er I også i trygge hænder hos os.

Hvordan skaber det værdi for jer

Udover det selvfølgelig vil skabe stor værdi for jer i forhold til udviklingen af jeres IoT-produkter, så I får et skarpt produkt baseret på ny viden indenfor branchen. Så kan I også hele tiden få sparring omkring udviklingen, så I altid er up-to-date, og udviklingen forløber som planlagt. Konsulenten kan være med til at rådgive og afdække de digitale forretningsområder i virksomheden. Som sagt vil en onsite konsulent hurtigt blive en del af et eksisterende IT-team. Hvilket også gør at I skal bruge mindre tid på at kommunikere frem og tilbage.

Konsulenten kommer med ny viden, som I også kan drage fordel af til at supplere eller bygge jeres egne IT-kompetencer op. På den måde er I fremover mere rustet til eventuelle problemer, som opstår. Med vores onsite konsulenter er I sikre på at få en holdspiller med meget stærke tekniske kompetencer og som altid er på jeres hold.

Har I ikke brug for en fuldtidskonsulent? Vi er fleksible og tilbyder også deltidsarbejde. Mange af vores kunder, som har brug for onsite konsulentarbejde, har kun brug for en deltidskonsulent. Med en fast mand et par gange om ugen, er der stadig god mulighed for at sætte sig ind i virksomheden. Derved vil konsulenten også kunne give skræddersyet teknisk rådgivning og udvikling.

12 jun 2025
Uncategorized Permalink

Machine Learning

12. juni 2025

Hvad er machine learning?

Et af tidens hotte emner kan opsummeres som “anvendt statistik”. Med lidt flere ord er anvendelse af teknologi til at “lære” et program at spotte mønstre i data. Nogle gange er det for at lære maskinen hvordan den skal gøre kendte ting, andre gange er det for at få synliggjort sammenhænge mellem data, der ellers ikke var klare ved første øjekast. Machine Learning lyder tit futuristisk, men det anvendes allerede i dag bredt til mange ret konkrete opgaver.

Det bruges bl.a. til billedgenkendelse, i selvkørende biler eller for at forudse hvornår vedligehold er nødvendig i vindmøller. Men det bruges også lavpraktisk til at finde ud af hvor intranet dokumenter skal lægges, og det er efterhånden så udbredt, at det ikke længere er raketvidenskab. Den største udfordring ved machine learning er i virkeligheden at finde det rigtige datagrundlag, programmet skal have noget at lære ud fra. Konkret findes der flere forskellige metoder inden for machine learning, der er gode til meget forskellige ting.

Hvordan fungerer machine learning?

Før i tiden skulle en computer have meget præcise instruktioner for at kunne løse en given opgave. I dag kan vi via machine learning fortælle en computer, hvordan den skal lære at løse en opgave selv. Programmørens opgave er at udpege hvilke statistikker og algoritmer der skal til, for at computeren kan lære at identificere et mønster. Fordelen med machine learning ligger derfor i at så snart computeren kan forudsige et mønster i noget data, kan den meget præcist forudsige eksempelvis et kommende stop i en produktion, hvis en enhed skal serviceres, mm.

Hvordan forløber et machine learnings projekt hos os?

En stor del af machine learning er at finde ud af om ens antagelser holder. Et machine learning projekt hos Iterator IT starter derfor altid med en undersøgelsesfase hvor vi beviser casen. Outputtet her kan være en visualisering eller bare en dokumentation for, at det vi havde sat os for, kunne lade sig gøre – og gav de ønskede insights.

Oftest timeboxer vi forprojektet og sætter f.eks. 2 uger af, så der er et loft over hvor lang tid research fasen varer. På den måde er der ikke noget der pludseligt stikker af tidsmæssigt.

Hvordan skaber det værdi for jer

Det er vigtigt at en IoT-løsning tager afsæt i konkrete behov og use cases. Det er ikke afgørende at man har en fuld forretningsplan for at komme i gang, men det er en god idé at have en vision om hvor man gerne vil hen. Løsningen skal selvfølgelig tage afsæt i et konkret behov, men i løbet af et projekt vil man undervejs blive meget klogere og skarpere på, hvor man præcist får et stort udbytte.

Ved at få et IoT-udviklingshus som os, til at hjælpe jer med jeres IoT-løsning, har I hele tiden ekspertøjne på jeres projekt. Vi er opdateret på alt det nyeste, der rører sig inden for området, og vi vil derfor også være i stand til at udvikle, rådgive og guide projektet fra start til slut, med den nyeste viden i baghånden. IoT kan give store langsigtet besparelser, så kan I se øjeblikkelige forbedringer I jeres forretning, så snart jeres løsning er implementeret.

12 jun 2025
Uncategorized Permalink

Mobilapplikation

12. juni 2025

Smartphone app

Præsenter jeres data på en overskuelig og fleksibel måde via en mobilapplikation. En mobilapplikation er et effektivt redskab til de fleste, men især til de brugere der har brug for data, hvor en stationær computer ikke er det oplagte valg, som eksempelvis en bonde der bruger en stor del af sin tid hos sine dyr, eller til medarbejderen der altid er på farten.

Hvad er en smartphone app?

Vi render stort set alle sammen rundt med en smartphone i lommen. Her er vores mail, vores beskeder – måske snapchat, instagram og et par spil. Hos Iterator IT kan vi lave alle slags apps – men vi er faktisk specialiserede i datadrevne apps, der anvender alt den avancerede teknologi i en moderne smartphone som et arbejdsredskab i adskillige digitaliseringsprocesser.

Iterator IT udvikler avancerede apps til både iOS og Android. Vi laver også webapplikationer, og imens en smartphone app og en webapplikation virker hver for sig, så supplerer de også hinanden rigtig godt. En webapplikation er et godt værktøj til at vise store datamængder, på en computer. Imens en smartphone lettere kan tages med ud i produktionen, på sitet eller hvor der nu er brug for det, samtidig med at den fungerer offline.

Datadrevet app

Datadrevet app

Når vi snakker om en ‘datadrevet app’ er det en app som opererer på forskellige typer/set af data, der bliver lavet af flere forskellige kilder og enheder, og ofte i realtid. Dette hjælper virksomheder med at tage hurtige beslutninger, som er mere begrundet da de bakkes op af værdifuld data.

For at imødekomme den store efterspørgsel på datadrevet apps, er udviklerne nødt til at adoptere nye tilgange i forhold til data processering, og machine learning algoritmer. Vi hos Iterator IT har specialiseret os i datadrevede apps og kan tilbyde en grundig gennemgang af jeres setup, og give jer konkrete bud på hvordan en datadrevet løsning kan hjælpe jer med at træffe de rigtige beslutninger.

Opsætningen af et datadrevet setup kan være en hård nød at knække, men værdiskabelsen er uundværlig, da den data der bliver skabt ellers ville være svær at fremstille, og med en intuitiv brugerflade bliver det let at danne sig et overblik på sin smartphone app.

Hvordan foregår et appudviklingsforløb hos os?

Vores erfaring siger at en app skal være rimeligt velpoleret for at brugerne tager godt imod den. Derfor har vi vores egen designer og user experience specialist, der både hjælper med selve designet, men som også er ekspert i hvordan brugeren rent faktisk bruger apps. Vi starter altid et udviklingsprojekt med at skære app’en ind til benet, featuremæssigt, så I kan gå ud med en velpoleret og lækker Minimum Viable Product – hvilket betyder, en app der har lige præcis det antal features der er brug for, for at den effektivt kan bruges. Det foreslår vi at I så går ud og tester af på jeres brugere, for at få en indikation om projektet skal drejes i en anden retning, eller om vi kan udvikle videre på det nuværende produkt.

Det er vigtigt at gøre, så I ikke bruger penge og tid på at udvikle i en forkert retning. Vi lægger altid et solidt fundament med god kode og best practices, så det er muligt hurtigt at bygge nye features på jeres app. Det er vigtigt for os at give modspil når vi designer en ny app, så I får realiseret de lavest hængende frugter, og så vi kan hjælpe med at fortælle hvornår det vil være uforholdsmæssigt besværligt at udvikle noget på en bestemt måde.

Hvordan skaber det værdi for jer

Svinefarmere render i dag rundt på gården, og styrer deres udfordringer med Skiold Digital, butiksbestyreren kan kontrollere sin pappresser på BRA-IN app’en, og landmanden kan indberette hvor mange skadevoldende insekter, der sværmer på hans mark med Skadevolderregistrerings app’en.

På den måde kan en smartphone app, være lige så meget et redskab til digitalisering som et redskab til underholdning.  Slutbrugeren får en lækker brugeroplevelse, og i får adgang til avancerede features som kamera, QR scannere og regnekraft uden at skulle udvikle specifik hardware. I får også givet sikre distributionskanaler gennem de forskellige app stores.

12 jun 2025
Uncategorized Permalink

Webapplikation

12. juni 2025

Webapplikationer – Fremtidens digitale løsning

En webapplikation er meget mere end blot en interaktiv webside – det er en digital løsning, der kombinerer brugervenlighed, tilgængelighed og fleksibilitet. Webapplikationer tilgår man direkte via en browser, og de tilpasser sig automatisk alle typer enheder – uanset om slutbrugeren anvender en smartphone, tablet eller computer.

En af de helt store fordele ved webapplikationer er, at opdateringer og ændringer sker centralt i clouden. Det betyder, at ny funktionalitet eller fejlrettelser bliver tilgængelige for alle brugere med det samme – uden behov for lokale opdateringer. For virksomheder betyder det minimal nedetid og færre supportopgaver, hvilket resulterer i lavere omkostninger og højere driftssikkerhed.

Er du stadig i tvivl om, hvad en webapplikation er? Tænk på det som en app, du åbner direkte i din browser – lynhurtig, skalerbar og altid opdateret. I takt med at mange af vores kunder arbejder med IoT-projekter, er webapplikationer ofte det oplagte valg. De muliggør realtidsvisning og håndtering af store mængder data, præsenteret i overskuelige dashboards, så både virksomheder og slutbrugere kan træffe hurtigere og bedre beslutninger.

Brugeren kan f.eks. logge ind fra mobilen for at se live-data indsamlet fra sensorer, eller bruge computeren til at analysere historiske tendenser. I mange tilfælde vælger vores kunder at forbinde en mobilapplikation med en webapplikation – på den måde skabes en samlet, sømløs brugeroplevelse, der understøtter forskellige brugsscenarier og behov.

Cloud-baserede løsninger – driftssikre og skalerbare

Hos Iterator IT er vi specialister i at udvikle cloud-baserede webapplikationer, som også kan anvendes som mobilapplikation. Det giver maksimal fleksibilitet og gør det muligt at tilbyde en ensartet og effektiv brugeroplevelse på tværs af platforme.

Vores løsninger er typisk bygget op omkring et visuelt dashboard, som giver jer nem og hurtig adgang til jeres data. Dashboards kan skræddersys til jeres forretningsmål, så I får præcis de funktioner og den indsigt, I har brug for. Al data bliver lagret sikkert i en cloud-database og præsenteret i realtid via webapplikationen – uden risiko for lokal datatab.

Med cloud-teknologi slipper I for bekymringer om serverdrift, back-ups og vedligehold. Vi håndterer alt det tekniske, så I kan fokusere på det, I er bedst til – at drive jeres forretning.

12 jun 2025
Uncategorized Permalink

UI/UX-design

12. juni 2025

Hvad er UI-design og UX-design?

User Experience Design dækker over en bred vifte af metoder, værktøjer og tilgange, der anvendes for at tilgodese brugerne af det digitale produkt, og virksomhederne bag produktet. Der er en udbredt misforståelse der omfatter at mange tror UX-design er det samme som UI-design. Det kan også være svært at navigere rundt i de mange forskellige termer og titler, og med god grund. UX-design paraplyen omfatter hele brugeroplevelsen, hvor UI-design er en del af brugeroplevelsen. En UI-designer sidder derfor i mange tilfælde kun med det visuelle som brugeren ser på sin digitale enhed. UI-designeren involvere UX-design metoder samt andre designmæssige principper og grafiske virkemidler. UX-designeren er ansvarlig for hele brugerrejsen, også de områder der ligger uden for det visuelle. Det kan blandt andet være de indledende analyser og user journey mapping, samt brugertests og validering.

UX-design proces

Det er dog ikke kun brugernes behov der skal tilgodeses, for selvfølgelig er det godt med brugere der føler sig mødt og set, men det skal også være en god forretning for virksomheden. Derfor er det en god idé at få defineret ønsker fra brugernes side, hvad der er teknologisk muligt og ikke mindst hvad er forretningsmodellen, i alle projekter der involverer en UX-design proces. Hvis løsningen kan ramme en god balance af alle tre faktorer vil der være en stor sandsynlighed for at produktet bliver en succes.

Nogle af de første skridt i UX-design processen vil derfor altid være at få en forståelse for produktet og virksomheden, så der kan udarbejdes en analyse af de krav og features der ønskes. De kan efterfølgende holdes op imod virksomhedens forretningsmodel og de teknologier der skal anvendes. Dette er dog et lavpraktisk eksempel på en UX-design proces, men det giver et godt billede af den iteration der skal til for at få alle faktorer med.

User Interface design

Interface designet er det visuelle som brugeren bliver præsenteret for. En stor del af netop User Interfacet vil være det som jeres kunder vil forbinde med produktet. Det er derfor vigtigt at have et design der reflekterer hvordan I vil præsentere produktet, der er i forlængelse med jeres brand. Med et godt interface design, vil produktet afspejle det innovative produkt som ligger bag det, på en måde som er intuitiv, brugervenlig og som I kan stå inde for.

Det er UI designerens opgave at designe det visuelle til produktet. Med designprincipper, generelle web og design konventioner for digitale enheder kan vores UI designer, designe brugerflader til alle digitale enheder der understøtter skærme. UI designeren har sammen med UX designeren skabt en brugerrejse / kunderejse, der giver brugeren mulighed for at opnå sit mål med minimale irritationsmomenter. Med en forståelse for teknologi finder de sammen med kunden en vision der passer til jeres forretning, og de missioner og visioner I har sat jer.

User Experience design

Med en UX designer kan vi med fordel analysere data tunge systemer med henblik på at gøre dem mere brugervenlige. UX designerens analyse kan efterfølgende videregives til UI designeren, der med sin kreative værktøjskasse og designprincipper, kan designe et system der præsenterer data på en intuitiv og håndgribelig måde.

For at sikre den optimale kunderejse for jeres kunder, vil en UX designer, også kaldt en User Experience designer, analysere den nuværende rejse og udarbejde en strategi for de behov brugerne har for at kunne opnå deres mål. For eksempel vil det være lige meget hvor mange features og funktioner jeres applikation har, hvis brugeren ikke får nogen værdi ud af produktet, eller hvis det bare er for kompliceret. Det er vigtigt at indtænke dette skridt i en digital strategi, da det kan være altafgørende for produktet at brugeren forstår at anvende det.

En UX’er er ekspert på dette område og ved hvilke undersøgelser der skal gennemgås for at forstå jeres kunder rigtigt. På den måde starter I også med det bedste udgangspunkt for et succesfuldt projekt.

Hvordan skaber det værdi for jer

Eksempler på områder en UX/UI designer vil undersøge med henblik på at kunne designe og optimere jeres kunde- eller brugerrejse.

Brugeradfærd – Vi har alle nogle antagelser omkring hvordan andre arbejder, men for at kunne be- eller afkræfte dem, er UX designeren nødt til at møde brugeren, og observere en almindelig hverdag.
Er der maskiner, software eller andre digitale enheder der ikke bliver brugt efter hensigten, eller som forhindrer et optimalt flow i produktionen, kan det skyldes et problem med brugervenligheden.
En ikke intuitiv brugerflade kan efterlade brugeren frustreret. Her vil det være op til UX designeren at undersøge hvorfor dette er tilfældet, og efterfølgende lade UI designeren gennemgå og rette eventuelle faldgruber.
Overflod af funktionaliteter der alligevel ikke bliver brugt.
Og meget mere…

03 jun 2025
Uncategorized Permalink

Den hurtige guide: Sådan kommer du i gang med dit IoT-projekt

3. juni 2025

Den hurtige guide:
Sådan kommer du i gang med dit IoT-projekt

Når du har valgt at læse dette indlæg, er der en god chance for, at du allerede er up-to-date på, hvad IoT indebærer, og hvorfor det har potentiale til at være utroligt værdiskabende for din virksomhed. Fedt! Hvis ikke du er helt up-to-date på netop dette, bør du overveje at starte med at læse vores indlæg: ”Hvad er IoT? En introduktion til en af tidens mest fremadstormende trends”

Har du læst det? Perfekt. Så er du klar til at lære, hvordan du helt konkret kommer i gang med dit eget IoT-projekt. Men vær klar på, at du skal holde tungen lige i munden. Det er nemt at komme i gang med et IoT-projekt, begynde at afprøve nogle ting og samle nogle data op. Det kræver til gengæld en stor arbejdsindsats før man har et produkt der er færdigt og implementeret hos slutbrugeren. Til gengæld lover vi dig, at du og din forretning med al sandsynlighed vil opleve, hvor stor en værdi den rigtige IoT-implementering kan give din virksomhed.

Sådan angriber du et IoT-projekt: 8 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du går i gang

Skal du i gang med dit første IoT-projekt? Det kan godt virke som lidt af en mundfuld, og vi vil ikke lyve – det er det også. Vores erfaring er dog, at jo mere du kan opdele processen i trin eller steps, jo lettere er det også at komme i gang med dit IoT-projekt og ikke mindst at komme godt fra start.

Den største fejl, som vi oftest ser vores kunder begå, er nemlig at søsætte et IoT-projekt, før der er taget nogle vigtige beslutninger om dit projekt. Får du for eksempel ikke afdækket formålet med dit projekt fra start, risikerer du at bruge rigtig meget tid og mange ressourcer på at igangsætte noget, som du hen ad vejen finder ud af, du slet ikke skal bruge alligevel. Denne afklaring af projektets scope og formål, er noget vi hos Iterator IT altid gerne vil hjælpe dig med.

Har du mod på at komme i gang med dit eget IoT-projekt? Herunder får du her vores otte trin til at komme godt fra start – god læselyst.

1) Organisatorisk afklaring

Inden du går i gang med dit IoT-projekt, er det vigtigt at afklare, hvorfor I ønsker at arbejde med IoT, og hvad målet med projektet er. Baseret herpå skal du også have afklaret, hvad det er vi gerne vil løse, samt hvordan virksomheden ønsker at gribe det an. For det er nemlig vigtigt at afklare, at der er opbakning til et IoT-projekt i organisationen fra ledelsen, som skal sikre økonomien, og at virksomheden har de nødvendige kompetencer og ressourcer.

Spørg dig selv ....

Hvad er det, jeg vil løse med IoT?
Er IoT den rigtige løsning på problemet?
Har vi kompetencerne og ressourcerne i organisationen?

2) Find jeres IoT-vision

Når I har afklaret, at IoT faktisk er vejen frem for jer, er det blevet tid til at finde jeres IoT-vision. Dette trin kan være frustrerende for dig, som bare gerne vil i gang. Men det er utroligt vigtigt at være helt klar omkring, hvad jeres IoT-vision er, så I har et stærkt fundament at basere jeres kommende og mere tekniske beslutninger på.

Spørg dig selv …

Hvor vil jeg hen med mit IoT-projekt? (hvor skal vi være om 5 år?)
Hvad vil jeg gerne bruge mine IoT-data til?
Hvilke KPI’er vil jeg bruge til at måle, hvorvidt mit IoT-projekt har været en succes?
Hvordan kan vi tjene penge på vores IoT-projekt?
Hvor mange organisatoriske ressourcer er vi villige til at afsætte for at nå vores vision?

3) Opsæt jeres business case

Når du har fået afklaret og svaret på de otte spørgsmål i trin et og to, er du klar til at blive helt konkret og dermed stille jeres business case op. Der er ikke altid enighed om, hvad en business case er, eller hvad den skal indeholde, men langt de fleste virksomheder ser på en business case som værende et stærkt værktøj, som man kan bruge som støtte til at tage beslutninger og planlægge projekter i virksomheden.

Dette trin er særligt vigtigt, hvis du ikke selv er beslutningstager i virksomheden, da det kan være med til at overbevise de rigtige mennesker om, at din IoT-vision er værd at satse på. I rigtig mange virksomheder bliver de store forretningsbeslutninger nemlig ofte besluttet baseret på den gode business case.

En business case kan se meget forskellig ud afhængigt af jeres firma. Som hovedregel bør en god business case dog tage højde for nogle bestemte elementer.

Den gode business case indeholder følgende afsnit:

– Projektets formål: Identificer tydeligt det relevante forretningsproblem, som din case skal løse. Altså: Hvad skal casen bruges til, og hvem er målgruppen?
– Projektets afgrænsninger: Gør det tydeligt, hvad der er med i denne case, og hvad der ikke er med.
– Økonomi: Hvordan vil du finansiere projektet, og hvor stort et budget skal du bruge?
– Projektets målsætninger: En definition af de mål, som I gerne vil opnå med projektet.
– Finansielle resultater: Hvilke finansielle resultater, forventer du, at dette projekt kan resultere i. Husk at være realistisk, og opstil gerne konkrete og målbare KPI’er.
– Ikke finansielle resultater: Redegør for de resultater, som ikke kan måles finansielt. Det kan eksempelvis være forbedret arbejdsglæde, højere kundetilfredshed mm. Dette er også vigtige resultater, selvom de ikke nødvendigvis kan måles direkte i kroner og ører.
– Vurdering af resultater og risici: En realistisk vurdering af, hvor sandsynlige de præsenterede målsætninger og resultater er, samt hvilke forhold der skal være under kontrol for at opnå dem. Her er det også vigtigt at tage stilling til hvilke risikofaktorer, man bør holde særligt øje med undervejs i projektet.
– Anbefaling af handlinger: En anbefaling af, hvilke handlinger der bør udføres på baggrund af din business case – også gerne af hvem og hvornår de bør udføres.

Hvis dit kendskab til IoT er begrænset, kan det være kompliceret at sætte den gode business case op selv. Derfor kan det være en stor fordel at få professionel hjælp i dette trin. IoT-eksperter som os hos Iterator It kan trække på tidligere erfaringer og kendskab til alle aspekter af et IoT-projekt og bruge dette til at opbygge den gode business case.

Med professionel hjælp behøver det faktisk ikke tage mere end en enkelt workshop henover en eftermiddag at få opstillet den gode business case.

4) Vurdering: Hvad kræver jeres IoT-projekt?

Når den gode business case er blevet sat op, er det tid til at blive mere teknisk. Nu skal I nemlig til at tage de mere konkrete beslutninger angående jeres IoT-hardware og -software.

Groft sagt kan man sige, at et IoT-projekt består af tre dele: 1) en eller flere IoT-enheder, som er forbundet til internettet og opsamler data eller styrer din maskine og 2) en IoT-platform, der kommunikere med IoT-enhederne, behandler data og gemmer det. Den tredje og sidste del er en brugergrænseflade, hvor brugeren kan få indsigt i sine data, eller hvor det er muligt at sende kommandoer tilbage til enhederne. Der findes et utal af muligheder for, hvordan man vælger at sætte sit IoT-system op, og de valg, du tager her, vil have betydning for resten af dit IoT-projekt fremover.

For at gøre det så simpelt som muligt deler vi disse beslutninger op i to:

4.1 Valg af hardware

Det første, I skal have styr på, er, hvilken fysisk ting I ønsker at hente data fra og hvorfor. Dette vil nemlig være bestemmende for, hvilken type af IoT-sensor (hardware), I har brug for. Skal I for eksempel monitorere brugen af maskiner på jeres fabrik, temperaturen i et kølerum, ruterne for jeres fragtbiler eller kundernes bevægelser i jeres forretning, ja så kræver det altså vidt forskellige typer af IoT-enheder eller hardware.

Når I ved, hvilken type data I gerne vil opsamle og hvorfra, er det blot at gå på jagt i de mange IoT-sensorer, der findes på markedet. Der findes efterhånden så mange off-the-shelf IoT-sensorer, at du kan finde en, som kan måle det meste. Dog findes der også den mulighed, at du får udviklet din egen IoT-hardware. Fordelen ved custom hardware er, at du har langt mere fleksibilitet i, hvilke data din enhed kan opsamle, samt muligheden for at bygge videre på dette hvis du vil ekspandere dit IoT-projekt senere hen. Hvis I selv producerer mange enheder, kan det også give en lavere enhedspris fordi der ikke betales et premium til andre producenter – og de enheder i producerer skal kun dække over lige præcis jeres usecase. Til gengæld er det også en hel del dyrere at få udviklet sin egen hardware frem for blot at finde en off-the-shelf, som passer til dit projekt.

4.2 Valg af connectivity

Når du har styr på din hardware, er det tid til at beslutte, hvordan din IoT-enhed skal forbindes til nettet. Typiske forbindelser inkluderer Bluetooth, WiFi, mobilnet (3G, 4G, 5G), NB-IOT og LoRaWAN, og hver enkelte type af forbindelse har både sine fordele og sine ulemper. Derfor er der også flere overvejelser, som spiller ind på dit valg at forbindelse. Herunder bør du overveje:

  • Prisen for forbindelsen
  • Strømforbruget
  • Forbindelsesafstanden (hvor langt i fysisk afstand enheden skal sende data)
  • Båndbredden (på engelsk ”bandwidth” – den afhænger af, hvor store mængder af data der skal sendes gennem den givne type af forbindelse).

Mulighederne for IoT-forbindelsen (din ”connectivity”) er altså mange, og derfor er det også yderst vigtigt, at du laver en grundig analyse af dine behov for forbindelse nu og fremadrettet, inden du tager beslutningen. Når først du har valgt din forbindelse, er det nemlig ikke så ligetil at skifte til en anden.

5) MVP (Minimum Viable Product) og POC (Proof-of-Concept)

Når du er nået hertil, har du den store skitse af dit IoT-projekt.

Men en klog mand sagde engang: ”Når først du har brugt pengene på at udvikle noget, ja så er pengene altså brugt. Lad være med at bygge en rumraket fra starten” – Casper Hougaard Jensen, CEO, Iterator IT.

Og hvad betyder det så lige? Det betyder helt grundlæggende, at der ikke er nogen grund til at kaste sig ud i et kæmpe IoT-projekt med hovedet først. I stedet arbejder vi med, og anbefaler også dig at arbejde med, proof-of-concept og MVP.

Når vi taler om minimum viable product, taler vi om, at du skal finde frem til kernen af dit produkt. Du hverken kan eller skal starte med alt på én gang. Find derfor frem til det absolut vigtigste i dit IoT-projekt, og start der – ét step ad gangen.

Ligeledes vil vi altid anbefale, at du lægger ud med proof-of-concept. Har du en vision om at sætte 10.000 sensorer op i alle dine maskiner? Hvorfor ikke starte med at sætte 10 sensorer op, lave et par målinger og et dashboard og vurdere, hvorvidt det overhovedet er muligt at få valide data ud af dine IoT-enheder. Det er langt lettere at ændre et forkert valg af IoT-sensorer, hvis du kun har sat 10 op, end hvis du har sat 10.000 i gang.

6) Udvikling og skalering af projektet

Én ting er at komme godt fra start med dit IoT-projekt, men det er også vigtigt, at alle de, som er en del af projektet, er enige om, hvordan det løbende skal udvikles. Typisk taler man om at projekter kan styres gennem en af følgende metoder.

Agile projekter er typisk kendetegnet ved, at man løbende optimerer sit projektforløb, afhængigt af hvad man mener giver mest værdi til projektet og forretningen på det pågældende tidspunkt. I agile projekter starter man med at planlægge starten af projektet. Herefter går man i gang med at udvikle det absolut vigtigste (den højest prioriterede) del af produktet (MVP). Herefter vurderer, tester og evaluerer man, hvorefter processen starter ”forfra” med planlægning af den næste del af projektet. Projektforløbet er derfor mere fleksibelt, og den løbende optimering betyder, at man hurtigere får de rigtige løsninger.

Inden for den agile metode taler man også om scrum, hvor arbejdet planlægges i såkaldte sprints, typisk på en varighed af 1-4 uger ad gangen.

De traditionelle vandfaldsprojekter er mere plandrevne. Det vil sige, at man ønsker at beskrive og planlægge hele sit projektforløb i starten af projektet – altså før man går i gang. Denne metode kan være problematisk, da det kan være svært at overskue et helt projekt fra start til ende, inden man overhovedet er gået i gang. Dog har det den fordel, at man sjældnere går i gang med noget, som man efterfølgende ikke skal bruge alligevel.

Fordelen ved vandfaldsmodellen er, at det ofte er nemmere for den øvrige del af forretningen/virksomheden at stille krav til projektet. Det kræver mindre organisatorisk tilpasning, og er nemmere at forstå.

7) Løbende vedligeholdelse 

Til sidst er det vigtigt at have den løbende vedligeholdelse med i sin overvejelse for et IoT-projekt. Denne overvejelse skal ses som værende to-delt:

1. Først og fremmest skal du overveje, hvem du kan ringe til, hvis noget går galt undervejs. Har I en samarbejdspartner eller måske en afdeling, som står for den løbende drift?

2. Dernæst skal man skabe sig et overblik over de løbende hosting omkostninger der vil komme. Dette kan dine tekniske kompetencer hjælpe dig med at give et estimat over.

8) In-house projekt eller outsourcing? 

Nu har du været igennem de syv trin, som vi hos Iterator IT anbefaler, at alle vores kunder gennemgår, når de skal søsætte deres første succesfulde IoT-projekt.

Du har måske læst hvert trin og tænkt ”easy, breezy – den klarer jeg”, eller måske har du tænkt ”hold da op for en skefuld”. Hvad, du har tænkt om de første syv trin, har en betydning for, hvorvidt den bedste løsning for dig er at udvikle dit IoT-projekt in-house, eller om den bedste løsning i stedet er at få hjælp fra IoT-eksperter udefra.

Der kan være mange fordele ved at klare et IoT-projekt in-house, såfremt I har kompetencerne til dette. Det er dog kun en fordel, hvis du er klædt godt nok på til at svare på alle de spørgsmål og tage alle de valg, som du har læst dig frem til i indlægget her. Er du ikke det, vil en outsourcing-løsning, hvor du får hjælp fra eksperter, være den bedste mulighed for dig.

Vælger du at hente hjælp udefra, er det vigtigt, at du er opmærksom på særligt én ting: Du skal eje din data og din kode. Når du søsætter et IoT-projekt, har det potentiale til at blive en helt essentiel del af din virksomhed. Derfor skal du også altid sikre dig, at du ejer de data og den kode, som er kernen af projektet. På den måde har du altid mulighed for at trække dig ud af et samarbejde og for eksempel arbejde videre med projektet selv eller med en anden leverandør.

Skal vi tage en uforpligtende snak om jeres IoT-projekt?

Hos Iterator IT er vi eksperter i end-to-end IoT-løsninger, og vi hjælper også gerne dig godt i gang med dit IoT-projekt. Kontakt os i dag for at høre mere om dine muligheder for et stærkt IoT-samarbejde med os.

03 jun 2025
Uncategorized Permalink

Sådan samarbejder man med et IoT udviklingshus

3. juni 2025

Sådan samarbejder man med et IoT udviklingshus

Hvis du vælger at læse dette indlæg, er der en stor chance for du allerede har et vist kendskab til IoT og potentialet for hvor stor værdi, det kan bringe til din virksomhed. Du har måske også allerede en idé til, hvordan et potentielt IoT projekt kan se ud i din virksomhed. For at komme godt i gang, anbefaler vi du læser vores indlæg: “Den hurtige guide – Sådan kommer du i gang med dit IoT-projekt”.

Dette blogindlæg tager dig skridtet videre; hvordan foregår et konkret samarbejde med et udviklingshus? Enten har du allerede en klar vision om, hvordan dit IoT-projekt skal se ud, og hvordan det skal bringe værdi i din virksomhed. Eller også har du læst om nogle projekter, som du kan spejle din egen virksomhed i, men ikke har en klar plan for om det er muligt eller om det bringer værdi for din virksomhed. Hvis du befinder dig hos sidstnævnte så frygt ej. Iterator IT er ikke kun eksperter i udviklingsdelen, men også i udarbejdelsen af business casen og projekt scoping.

Det er vigtigt at vælge et udviklingshus, der har erfaring med end-to-end IoT projekter, og som har har et bredt katalog af cases, der ligner din egen case. (Du kan finde vores cases her).

Når du har fundet et udviklingshus der passer til dit projekt, er det vigtigt at forventningsafstemme hvordan samarbejdet skal foregå:

Waterfall eller Agile samarbejde i et IoT-projekt

Vi skelner ofte mellem den traditionelle og agile tilgang, når vi snakker måder at samarbejde på indenfor den digitale industri.

Gennem et traditionelt samarbejde, har du fra start fastlagt et budget og en tidshorisont for dit projekt. Alle krav og specifikationer i dit IoT-projekt er defineret forinden at selve udviklingen igangsættes. Det samme gør sig gældende med projektets faser, hvor design som regel bliver lavet først, efterfølgende af en udviklingsfase og til sidst en testfase. Denne tilgang er efterhånden dokumenteret som værende forældet på grund af kompleksiteten i et projekt. Vi har i højere grad brug for mere inddragelse fra involverede partere, for bedst muligt at kunne tilpasse projektet løbende, og dette er ikke nogen undtagelse for IoT-projekter. Her går man sammen gennem forskellige iterationer; fra projekt scoping, til en fungerende prototype, til en fuldt ud skaleret IoT løsning. Gennem denne agile tilgang, sikrer du at dit projekt er optimeret ud fra din vision og dit data. Vi tester, skalerer og forbedrer dit projekt fra start til slut, så du er sikker på at opnå det fulde potentiale, og den største værdiskabelse i din IoT implementering.

Gennem det agile samarbejde, er fokusset også skiftet. Det er ikke længere lige så værdifuldt at levere et produkt indenfor et budget og en deadline. I stedet vægtes selve produktet højere, som forbedres løbende under de iterationer man har.

På trods af vi ikke arbejder med et fast budget og tidshorisont er det ikke noget vi lukker øjnene for. Vi har stadig fokus på hvor mange timer vi bruger og på hvad. Den tid, der bruges på hver enkelt opgave, logges. Det betyder at du også ved, hvad dit budget bliver brugt på og hvorfor. Hvis du er interesseret i at danne dig et overblik over hvad et IoT projekt koster, anbefaler vi du læser vores blogindlæg ”Hvad koster et IoT projekt?”.

Udviklingen af dit IoT-projekt starter lige så snart du har valgt dit udviklingshus, og aftalt en timepris. Du behøver ikke at have defineret specifikke krav for dit slutprodukt fra starten, men derimod er der mulighed for løbende at arbejde med nye krav og specifikationer efter en iteration. Det er derfor vigtigt at vores samarbejde er agilt: Vi bygger din løsning sammen, og du ender måske endda med et endnu bedre slutprodukt end du havde forestillet dig.

Den Agile tilgang og Minimum Viable Product

Hvis du har surfet lidt rundt på vores knowledge space, er du klar over vi er stor fortaler for ”minimum viable product” (MVP). Det er vores filosofi, at der ikke er nogen grund til at kaste sig hovedløst ind i et kæmpe IoT-projekt til at starte med. Vi arbejder i stedet med en MVP, hvor vi finder frem til kernen af dit IoT-projekt og så starter vi der. Herefter kan vi, gennem faserne i den agile tilgang, tweake, optimere og skalere dit projekt. Denne tilgang sikrer at dine penge bliver brugt hensigtsmæssigt, og at du ender med et optimeret slutprodukt, der er udviklet efter din vision.

Tilgangen til samarbejdet med dit udviklingshus er utrolig vigtig, for dit IoT-projekts fremtidige succes. Når det kommer til IoT eller generelt digitale projekter er den traditionelle tilgang simpelthen forældet. Den agile tilgang er derimod i stand til at håndtere de ofte komplekse projekter.

Hos Iterator IT, har vi utrolig meget erfaring med den agile samarbejdstilgang. Vi arbejder altid tæt sammen med vores kunder og deres hardwarepartner, for at opnå den fulde forståelse for virksomheden og den generelle vision for digitaliseringen. Derfor holder vi af at være i tæt dialog, for at sikre at vi alle er på samme side.Hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan et samarbejde hos os foregår, er du meget velkommen til at kontakte os ved at ringe  til Casper på +45 31 39 05 69

03 jun 2025
Uncategorized Permalink

Hvad er IoT

3. juni 2025

Hvad er IoT

En introduktion til en af tidens mest fremadstormende trends
Et køleskab, som automatisk bestiller mælk, når den sidste på hylden er drukket. En bil, der fornemmer dens omgivelser og kører dig sikkert på arbejde helt uden et menneske i førersædet. En produktionsmaskine, som fortæller dig præcist, hvor mange måneder der går, før den har behov for service. Det lyder måske en anelse sci-fi-agtigt, men virkeligheden er, at alle de tre ting findes. De er nemlig eksempler på såkaldte IoT-enheder – også kendt som Internet of things.

Har du også hørt om det nye tech-buzzword Internet of things – tingenes internet – eller i daglig tale kaldet for IoT? Det tænkte vi nok. IoT er i rivende udvikling, og det med god grund. En investering i IoT giver nemlig en rigtig god grobund for langsigtet vækst, nye forretningsmodeller, innovative løsninger og forbedrede forhold mellem virksomheder og kunder.

Men hvad er IoT egentlig for en størrelse? Er det noget for alle eller kun de få? Og hvordan kommer du i gang med IoT i din egen forretning? Det finder du svaret på i dette indlæg, hvor vi præsenterer dig for en af tidens (og verdens) mest fremadstormende tech-trends lige nu.

Hvad betyder IoT?

IoT er en forkortelse for ”Internet of Things”. På dansk kalder vi det også tingenes internet eller ”internet i alting”. Selvom Internet of Things i den grad må siges at være et buzzword i denne tid, er IoT også meget mere end det.

IoT er svært at definere, for det kan forstås både meget bredt og meget snævert. Lad os starte bredt. I sin brede forstand dækker IoT over det at forbinde ting i den fysiske verden med internettet – deraf den danske betegnelse ”tingenes internet”.

Sagt med andre ord: IoT er koblingen mellem internettet og fysiske ting.

Når man kobler fysiske ting på nettet, gør man det muligt at kommunikere med den fysiske ting ved at indhente data fra denne fx ved hjælp af små sensorer (det kommer vi ind på længere nede i indlægget). Den indhentede data kan efterfølgende analyseres og blive til indsigter, som kan hjælpe din virksomhed med alt fra effektivisering af forretningsprocesser til mere kontrol over dit private hjem, virksomhedens bygninger, miljøet på arbejdspladsen og meget mere.

Hvor kommer IoT fra? Historien bag IoT

Det lyder måske tosset, men det første skridt i historien om IoT indebærer noget så simpelt som et godt gammeldags væddemål og en brødrister. Lad os starte ved begyndelsen.

I år 1989 præsenterede en mand ved navn Sir Tim Berners Lee for første gang verden for internettet (World Wide Web). Det gjorde han på en teknologikonference. Under samme konference indgik konferencens præsident, Dan Lynch, et væddemål med en deltagende it-udvikler ved navn John Romkey. Væddemålet tog udgangspunkt i, at John Romkey så bestemt mente, at han kunne koble en brødrister på internettet. En mission Dan Lynch ikke mente var mulig at fuldføre.

I 1990 vandt John Romkey alligevel væddemålet, da han overlegent og stolt kunne vise sin brødrister frem – den første ting, der nogensinde blev koblet på internettet.

Det er denne famøse brødrister, der blev startskuddet til det, vi i dag kalder for IoT – Internet of Things, og trenden er ikke stoppet med at rulle lige siden. Tværtimod fremgår det i en nylig rapport fra Business Insider, at der i 2019 var omkring 8 milliarder IoT-enheder i verden. Det tal forventes at være steget til svimlende 41 milliarder i år 2027.

Hvem kan arbejde med IoT? 

Det korte svar er, at alle virksomheder og organisationer kan arbejde med IoT.

Hvert år ser vi, hvordan IoT er med til at disrupte gamle brancher og endda skabe nye.

Du kender med garanti din branche rigtig godt, og derfor ved du sikkert også, hvor IoT vil kunne gøre en forskel for din virksomhed. Det store spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis, hvorfor man bør arbejde med IoT, men i stedet hvordan. Udfordringen for mange virksomheder er her at vurdere, på hvilke områder IoT kan skabe mest værdi for forretningen. Er det for eksempel gennem optimerede processer eller måske en bedre udnyttelse af jeres ressourcer?

Hungrer du også efter at komme i gang med dit eget IoT-projekt? Læs vores indlæg: ”Sådan kommer du i gang med dit IoT-projekt”, og bliv klogere på, hvilke spørgsmål du skal stille dig selv, før du går i gang med dit først IoT-projekt.

Hvordan virker IoT?

I dette afsnit graver vi os et spadestik dybere ned i IoT-verdenen, så hold tungen lige i munden.

For at kunne arbejde med IoT er der overordnet set behov for tre delelementer:

1) Et fysisk objekt (ting), som vi kan hente data fra eller sende til/styre.

2) En IoT-platform, som kan indhente og lagre dataene samt bestemme, hvordan dataene skal udnyttes.

3) Brugere af denne data, som kan skabe værdien.

Hos Iterator IT deler vi de tre delelementer yderligere op i tre overordnede processer kaldet: 1) Dataopsamling, 2) Databehandling og 3) Datavisualisering. Tilsammen skaber de det, vi kalder for IoT-økosystemet.

1. Dataopsamling – den fysiske ting (objektet)

Når vi skriver, at IoT er forbindelsen mellem fysiske ting og internettet, sidder du måske tilbage med spørgsmålet om, hvad de her ”fysiske ting” så indebærer. Kan man virkelig koble alt på internettet? Som den historiske brødrister så fint demonstrerede er svaret til dette spørgsmål: Ja.

Du kan nemlig koble alt fra bygninger til køretøjer, planter, køleskabe og endda dyr til internettet. Der kan også være rigtig meget interessant data at hente i mindre håndgribelige ting såsom mønstre eller bevægelser, og derfor kan du faktisk også arbejde med mennesker som ting, når du taler om IoT.

For at sige det kort: Alt det, som kan genere data, har potentiale til at blive en IoT-enhed.

Måden, hvorpå du indsamler denne data, vil som oftest være ved hjælp af IoT-sensorer, som enten sidder på eller i dit IoT-objekt og indhenter data. Denne data kan eksempelvis være, hvordan en flok dyr bevæger sig, hvordan en maskine arbejder, eller hvor fyldt en skraldespand er.

2. Databehandling – din IoT-platform

Denne del af IoT skal ses som ”hjernen” i IoT-systemet. Det er nemlig i denne del af IoT-processen, at dine data fra det fysiske objekt bliver modtaget og derefter omformet til meningsfulde indsigter og informationer, som du kan bruge til at forstå din data.

En IoT-enhed kan opsamle data fra mange forskellige sensorer, eller styre forskellige systemer ude i verden. Når en IoT-platform modtager data fra IoT-enhederne, er denne data ofte ikke til meget nytte, før den er blevet bearbejdet. Platformen beregner, omformer og monitorerer din data, og gemmer dataene I et format, hvor de rent faktisk kan bruges til at skabe værdi fremadrettet. Er du for eksempel interesseret i at overvåge oppetid for din maskine, vil platformen løbende tjekke, hvorvidt der stadig er forbindelse til IoT-enheden (maskinen). Hvis du i stedet er interesseret i indsigter omkring brugen af dine enheder eller maskiner, skal platformen i stedet aggregere brugsdata. Der er endda også muligt at forudsige slitagen på dine maskiner, hvorfor du ved hjælp af avancerede algoritmer og statistiker helt kan undgå nedbrud.

På denne måde kan du også bruge dine data til at sætte handlinger eller opgaver i gang andre steder i din virksomhed. Det kan f.eks. være hvis en maskine er løbet tør for olie, og der skal bestilles nyt – ligesom en printer der selv bestiller friske printerpatroner. Det kan alt sammen implementeres og styres i IoT-platformen. Det er netop derfor, man også taler om, at det er i din IoT-platform, det bliver muligt at skabe kommunikation med dine IoT-enheder.

3. Datavisualisering – Brugere

Den tredje og sidste del af IoT-projektet omhandler datavisualisering. Datavisualisering dækker over de forskellige måder, hvorpå en bruger kan få indsigt i og udnytte den indsamlede data.

I mange tilfælde vil den indsamlede data ende på en form for softwareapplikation såsom et dashboard, en app eller på en webportal, hvor brugeren kan interagere med den indsamlede data. Denne softwareapplikation i form af for eksempel et dashboard eller en webportal, kan af brugeren anvendes i daglige praksis og gøremål. Da ikke alle scenarier er identiske for de enkelte brugere, vil der i mange situationer være applikationer, som er optimeret til forskellige enheder. Eksempelvis kan en bruger, der arbejder det meste af dagen i en produktionshal, have størst gavn af en mobilapplikation, der er lige ved hånden. Ligeledes har en bruger, der sidder på kontoret sandsynligvis mere gavn af en webapplikation.

Brugervenligheden af dashboardet afhænger, foruden enheden og designet, også af, hvilke data der bliver præsenteret, og om det er relevant for brugeren. Mange IoT-enheder “snakker” sammen for at kunne omdanne deres værdier til brugbar viden. Man vil derfor sagtens kunne tilknytte et utal af IoT-enheder til én softwareplatform eller ét dashboard, og dermed visualisere relevante indsigter til slutbrugeren.

Derfor er datavisualisering et lige så afgørende punkt i IoT-platformen som selve IoT-enheden, for hvis ikke brugeren kan anvende det data, der er genererer, har platformen ikke meget værdi.

Konkrete eksempler på IoT

Med milliarder af enheder koblet på internettet i dag kan du nok regne ud, at der er næsten uendelige muligheder med IoT. Derfor findes IoT også inden for rigtig mange industrier. Ja, det findes endda i mange af de private, danske hjem. Herunder finder du en række af eksempler på, hvordan IoT kan gøre både dit arbejde og din hverdag lettere.

IoT gør din dagligdag i hjemmet lettere

IoT i hjemmet, det såkaldte Smart Home, bliver i stigende grad i stand til at gøre din hverdag lettere. Forestil dig bare en app, som både er forbundet til dine røgalarmer, vandpumpen, hoveddøren, termostaten og lyset i dit hus. Men sådan en kan du holde styr på hele dit hjem fra én app på din telefon, og du kan endda indstille termostaten til kun at være tændt, når der er nogen hjemme, eller alarmen til at aktivere sig, når alle i huset sover. Dette er et eksempel på et IoT-system, som allerede ses i mange private, danske hjem, men også i virksomheder. Går alarmen, eller tænder lyset midt om natten, vil du få en besked på din telefon, så du kan nå at reagere i realtid.

Men IoT kan ikke bare hjælpe dig med at overvåge dit hus, du kan også overvåge dig selv. Ved hjælp af såkaldte wearables kan du monitorere din daglige kalorieforbrænding, din søvnrytme, din puls og din daglige bevægelse. Alt sammen data opsamlet fra en IoT-enhed, som kan hjælpe dig til at få en sundere og mere aktiv hverdag.

Få mere ud af køreturen med førerløs transport

Du har måske allerede hørt om selvkørende biler, men ved du også, at de første førerløse biler allerede er sendt ud på de danske veje? Med en førerløs bil kan du pludselig udnytte din transporttid til at arbejde, læse eller tage en lur, fordi bilens IoT-system klarer alt arbejdet for dig.

Undgå nedetid på maskiner med IoT

Som virksomhed kan det være ekstremt dyrt at have en maskine, som er gået i stå. Med IoT-sensorer kan du tracke maskinens arbejde og bevægelser og dermed indsamle data om maskinen. Ved hjælp af dine data i samspil med machine learning og AI (artificial intelligence – på dansk kendt som kunstig intelligens) kan du begynde at forudse, hvornår en maskine vil få brug for vedligeholdelse. Det giver dig også muligheden for at identificere eventuelle problemer, før de bliver rigtigt alvorlige, og på den måde kan du være proaktiv i opretholdelsen af maskinens funktioner.

Med IoT kan du optimere alt i din virksomhed

Med IoT er det muligt at overvåge og administrere alt fra bygninger til maskiner og køretøjer eller endda dyr som kvæg og grise. Du kan spore alt fra placering til ydeevne, tilstande og miljøfaktorer og derigennem få værdifulde indsigter, som kan muliggøre optimering af processer, reducering af omkostninger, ressourceforbrug mm.

Automatiske fodremaskiner sørger for dine dyr, selv når du sover

Selv i landbruget ser vi i dag, at flere og flere inkorporerer IoT i deres daglige arbejde. Her kan sensorer i staldene indsamle data fra fodermaskiner eller fra dyrenes chip og bruge denne data til at styre alt fra foder og vand til temperatur og lys – det hele kan endda automatiseres, så du ikke skal tænke på det selv. Det sikrer dyrene optimale levevilkår og gør landmanden i stand til at reagere, før der opstår eventuelle problemer.

IoT holder øje med din last – også på de lange ture

Inden for transport og logistik er IoT ekstremt relevant. Med de rette sensorer er det nemlig muligt at overvåge både temperatur, luftfugtighed mm. Skulle forholdene være i uorden, får du direkte besked, så der kan handles på problemet med det samme.

Kom i gang med dit eget IoT-projekt – ring til os allerede i dag

IoT kan godt være en anelse overvældende, særligt hvis du ikke har arbejdet med området før. Hos Iterator IT er vi eksperter inden for IoT, og vi er altid klar til at dele vores viden med andre. Uanset om du er på udkig efter at høre lidt mere om IoT, om du søger en sparringspartner eller leder efter din næste IoT-projektpartner, er du velkommen til at give os et kald, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig godt videre.

03 jun 2025
Uncategorized Permalink

Gør de gode ideer til virkelighed: Sådan sikrer du internt buy-in til dit IoT-projekt

3. juni 2025

Gør de gode ideer til virkelighed:
Sådan sikrer du internt buy-in til dit IoT-projekt

Alt for mange gode ideer bliver aldrig til noget. Det gælder især inden for IT og digitalisering – selv om fordelene ved at digitalisere sine produkter med IoT er åbenlyse, er der en høj procentdel af alle ideer og projekter, der kuldsejler. Løsningen er at skaffe internt buy-in i din organisation. Her får du vores tanker om, hvordan dit IoT-projekt får det helt rigtige afsæt.

Forestil dig denne situation: Du er leder i en industrivirksomhed, der i de sidste fyrre år har produceret maskiner. Du har fået til opgave at modernisere forretningen ved at se på, om jeres produkter kan opgraderes. Du har hørt om IoT, og du ved, hvad det er. Og du tænker, at I vil kunne tage et forretningsmæssigt tigerspring fremad ved at digitalisere jeres produkter.  

Du indser, at I vil kunne høste enorme fordele ved at sørge for, at jeres produkter på en eller anden måde bliver forbundet til internettet: I vil kunne effektivisere brugen af forbrugsmaterialer. I vil kunne hente store mængder af data, som brugerne af jeres maskiner kan drage nytte af. I vil kunne servicere langt mere optimalt og spare jeres kunder for masser af penge.  

Du har set lyset. Men du kommer ingen vegne. Du støder på utallige forbehold og gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor sker det, og hvad gør du ved det?  

Modstand mod forandring

Når du stiller dig op og pitcher ideen om at digitalisere jeres produkter, er det højst sandsynligt, at du møder modstand og hører indvendinger som: 

  • Vi har ikke tid lige nu 
  • Vi ved ikke nok om det der 
  • Det går da fint, som det gør  

Bag disse indvendinger ligger reelle bekymringer, som dels udspringer af en modstand mod forandring, dels uudtalt angst for at miste sin stilling, miste indflydelse, se dum ud og alt muligt andet. Det er alt sammen meget menneskeligt og helt normalt.  

Dit projekt er altså allerede i idefasen stødt på grund. Ingen andre ser nødvendigheden eller potentialet i en IoT-løsning. Der er ikke den famøse brændende platform, ingen har ild i håret. Eller rettere: De rigtige mennesker omkring dig har endnu ikke opdaget, at de faktisk har ild i håret.  

Så: Hvad gør du? Hvis vi ser på en klassisk model for forandringsledelse – Kotters model – forløber den optimale forandringsproces sådan her:  

  1. Skab en følelse af nødvendighed 
  2. Skab alliancer  
  3. Formuler en vision 
  4. Kommuniker visionen 
  5. Få de rigtige værktøjer 
  6. Skab hurtige resultater 
  7. Byg videre på succeserne 
  8. Gør forandringen til et kulturelt element hos jer 

I eksemplet ovenover er der sket det, at du ikke har formået at få folk til at forstå, at der er ild i håret. Du har ingen allierede. Uden de to ting kan du servere en vision, der er nok så vild og nok så rigtig – ingen hører efter. Din opgave er at skabe følelsen af nødvendighed – at vise, at der er ild i håret.   

Følelsen af nødvendighed 

Det er her, vores erfaring med IoT-projekter kommer ind i billedet. Vi går altid i et projekt med tre ting for øje: Vi vil sikre, at projektet bliver en succes. Vi vil sikre, at I har en stærk business case, så investeringen kommer hjem igen. Og vi vil følge projektet, også længe efter de første resultater tikker ind. Kun på den måde kan vi skabe værdi for jer og for os.  

Vi ved, hvilke ting du bør fokusere på i din dialog med dine kolleger. Du har langt større chance for succes med dit projekt, hvis du får andre til at være med til at ideudvikle tidligt – alle synes bedre om en ide, de selv har fået, end en, du kommer og serverer for dem.  

Hv-spørgsmål viser vejen til den rigtige business case 

I vores første dialog med dig vil du derfor opleve, at der bliver stillet helt utrolig mange hv-spørgsmål. Hvorfor dit, hvordan dat, og så videre. Det gør vi, fordi vi skal hele vejen rundt om jeres problem, og fordi vi skal identificere de stakeholders, I har både internt og eksternt.  

Det gør det alt andet lige nemmere for dig at have argumenterne parat, når du møder den forventede modstand. Du har en klart formuleret vision, du har dine allierede (de rigtige stakeholders), og du har belæg for, at I faktisk står på en brændende platform.  

Med vores måde at gøre tingene på, opnår vi hurtigt en solid forståelse for, hvad det er der fylder hos dig og dine kunder. Sammen bygger vi en business case og demonstrerer, at værdien af din ide er større end prisen for dens udførelse.  

Og det er forudsætningen for, at vi kan skabe de hurtige succeser, der giver det større projekt endnu mere luft under vingerne.  

De hurtige succeser 

Næste mål er at få skabt hurtige succeser. I IoT-verdenen kan man faktisk overraskende tit høste frugter af sit arbejde, længe inden den store, forkromede løsning eksisterer.  

Et eksempel fra vores egen verden er en kunde, der ultimativt ønskede en app, der kunne gøre det muligt at kontrollere og overvåge industrielle produkter med IoT-teknologi. Som regel skal man først have en data-platform og sensorer i sine produkter, før man bygger en app. Så vi begyndte med at bygge en cloud-infrastruktur, der allerede meget tidligt i projektet gjorde det muligt at hente data fra maskinerne og begynde at bruge data – helt uden en app. På den måde kunne vi – og ikke mindre vigtigt, vores kunde – hurtigt dokumentere værdien af de data, der kom fra maskinerne. Det gjorde næste skridt i projektet – udviklingen af appen – meget lettere at få igennem organisatorisk og budgetmæssigt. Det gælder altså om hurtigt at bevise værdien af sin ide og så komme videre med udviklingen på et langt mere solidt fundament af viden og erfaring.  

I sidste ende er IoT-projekter altid enormt gennemgribende for en virksomhed. IoT flytter dine produkter og dermed også din virksomhed til en helt ny og spændende virkelighed, og der er svimlende forretningsmæssige fordele at høste for næsten alle brancher. Men der er også forhindringer. Dem kender vi, og vi er specialister i at hjælpe dig med at overkomme dem – så dine ideer får vinger og kommer op at flyve.  

Skal vi hjælpe dig godt i gang med dine digitaliseringsideer? Så lad os tage en snak.

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan IoT kan skabe store gevinster og værdi for din forretning? Så er det bare at give os et kald på tlf. +45 30 14 07 79 eller sende en mail til pm@iterator-it.dk – så tager vi gerne en uforpligtende og helt gratis snak om din virksomheds muligheder med IoT.