Internet of Things
..eller på dansk – Tingenes Internet.
IOT – definition
Internet of Thing, forkortet IOT eller IoT, defineres slet og ret som ”et netværk af alle elektroniske enheder, i stand til at indsamle og dele data via sensorer”. Eller med andre ord ”at alt elektronik kan forbindes”.
IOT – formål
Internet og Things forklares også ofte som en ’intelligentliggørelse’ af hverdagens apparater, så disse bliver i stand til at opsamle data. Dermed går Internettet fra at være noget, som vi mennesker gør brug af, til at være noget, som vores ting også gør brug af.
Konkret bliver den indsamlede data omsat til nuanceret viden om specifikke målgrupper gennem grundig analyse. Formålet er herefter at bruge al det indsamlede data til at hjælpe og innovere blandt andet sundhedsvæsen, trafik og infrastruktur, industri, kommunikation og generel dagligdag for alle mennesker.
IOT – det tekniske aspekt
Internet of Things beskriver også selve styringen af den enhed, som afleverer og præsenterer data for kunden. Formålet hermed bliver da, at kunden præsenteres for de vigtigste og mest relevante data for vedkomne, på forskellige enheder, herunder smartphone, tablet, bærbar computer og gateways.
Hvilken trådløs teknologi der anvendes til dovenstående, afhænger af produktets anvendelse. De mest brugte teknologier tæller WIFI, Bluetooth, Zigbee, Zwave og RFID. De nævnte teknologier anvendes, for det bedste resultat, ofte i et miks, så man som samarbejdspartner ikke er bundet op på en bestemt teknologi.
De trådløse sensorer, der anvendes til denne type teknologi, har en ekstremt lavt energiforbrug. Faktisk kan sensorer operere i op til 10 år på et knapcellebatteri. Desuden findes der sensorer, som kan operere helt uden batteri. Disse ’lades op’ ved at samle energi fra omgivelserne, fx fra (sol)lys, vibration eller varme. Dette kaldes også Energy Harvesting.
IOT – håndgribelige eksempler
Hvis begrebet om IOT stadig står noget upræcist i periferien, kommer der her en række fysiske eksempler på, hvad IOT er og gør:
- Sidste mand er gået
Når sidste mand går hjemmefra om morgenen, registrerer din lås på hoveddøren det, fordi dit smartur eller smartphone er koblet op til denne. Først sørger denne for at låse huset ordentligt af, hvorefter den sender besked til alle tændte lamper om at slukke og derefter beder alle radiatorer om at skrue en anelse ned for varmen – der er jo ingen hjemme.
- Et intelligent køleskab
”Åh nej, jeg kan ikke huske hvad vi ellers manglede til køleskabet?” Ingen problem, dit køleskab er nemlig med dig overalt, hvor du går, og kan tænke selv. Køleskabet har allerede sendt en sms til dig om, at de mælkekartoner, hvis dato du scannede ind sidst du havde handlet ind, snart udløber, og der er brug for nye, da hver beboer i hjemmet i gennemsnit drikker 0,5 liter mælk om dagen. Hvis du ikke kan huske om der er flere gulerødder i grøntsagsskuffen, kan du jo altid logge på køleskabets webcam, via mobilen, og tage et kig rundt – mens du står i supermarkedet.
- Et armbånd, der sender bud efter lægen
De ansatte i sundhedsvæsnet er under konstant pres, hvorfor de nu har fået en elektronisk hjælper. Hver patient kan fra starten af en indlæggelse udstyres med et armbånd indeholdende en chip, hvor dennes journal m.m. er gemt. Lægen kan ved konsultation scanne chippen og læse journal m.m., samt udfylde yderligere information om patientens tilstand via en tablet eller computer. Desuden kan elektroder i armbåndet konstant måle patientens værdier, og automatisk tilkalde personale, hvis disse skulle komme i ubalance – måske inden patienten selv mærker noget til dette?